Janne's erfaringer.

Jeg har valgt at lægge mine erfaringer med Evangelist her på siden, for at fortælle om bagsiden af kontakten med denne forening.
Ikke af had eller hævn men som oplysning om hvilken indflydelse Evangelist har haft på mit og mine børns liv.
Jeg er 39 år og bor i Nordsjælland i en by nær Gørløse. Mit bekendtskab med Evangelist og i særdeleshed Christian og Karen Hedegaard begyndte i efteråret 2004.

På dette tidspunkt var vi en ganske almindelig familie. Vi var medlem af den danske folkekirke, og brugte den ved særlige lejligheder som dåb, konfirmation, bryllupper og højtider.
Vi var gift på 9.år, havde 3 børn tilsammen, boede i et stort hus, havde begge gode fuldtidsjob og et stort netværk af familie og venner.
På det tidspunkt var Christian og Karen kunder i Nordea som var min mands arbejdsplads, og han fortalte ofte om denne kristne forening Evangelist.

Efter en invitation fra Christian tog vi til bønnenat i Gørløse. Som så ofte før tog vi på ”virksomhedsbesøg”.  Da vi nåede parkeringspladsen kunne jeg igennem vinduerne se mange mennesker i en meget løftet stemning i fuld tilbedelse af Jesus. Det virkede meget voldsomt på mig, og jeg tog hjem igen med det samme. Min mand valgte at blive, de var jo kunder og nysgerrig var han også.

Efterfølgende blev vi meget venligt inviteret hjem til Christian og Karen til både te og middag. Ved disse lejligheder fortalte Christian vidt og bredt om sit virke i både ind og udland. Han viste med stolthed sit hus og sine ejendele frem (som han havde fået forærende fra nær og fjern), fortalte om alle de gode forretninger han lavede. Om de mange penge han tjente og at han fik alle ideerne som syn fra Gud.
Christian fortalte også at, hvis vi valgte at følge Jesus hos Evangelist ville han gøre mig til den største healer og dæmonuddriver.
Min mand ville få sin egen bank, tjene mange penge og bedst af alt ville vi blive rigtige lykkelige.
Vi takkede pænt nej tak. Det lød jo helt vildt, ingen får jo noget forærende gratis og jeg var lidt bekymret for hvad prisen ville blive, min mand sagde at, det ville han aldrig tage imod.

Endnu engang blev vi inviteret til bønnenat, denne gang kunne jeg ikke være bekendt at sige nej, de var jo kunder!
Til denne bønnenat blev vi ekstra venligt modtaget. Christian brugte meget tid på at tale med os og fortælle de flestes tilstedeværendes ulykkelige livshistorier, den ene mere skræmmende end den anden. Jeg følte mig rigtig dårlig tilpas, brød mig ikke om den måde han udleverede de stakkels mennesker på. Bl.a. sad der en familie med 2 børn, incest var deres ulykkelige historie og her nærmest pralede Christian med hvordan han havde frelst dem i Jesus navn og hvordan de havde tilgivet hinanden. Jeg fik kvalme og insisterede på at tage hjem.  

I foråret 2005 blev vi indbudt til møde hjemme hos Christian og Karen. Vi skulle tale om vores families fremtid.
Jeg brød mig ikke rigtig om det, havde en underlig uro i maven, stolede ikke helt på denne Christian Hedegaard. Jeg havde en fornemmelse af at Christian havde en utrolig overtalelses evne og turde derfor ikke lade min mand tage af sted alene. Min mand lovede ikke at sige ja til noget eller træffe nogen beslutninger før vi havde talt om det.
Da vi kom, blev vi trakteret med kaffe, te og kage.
Christian og Karens børn blev sendt ind på værelserne.
Christian bad min mand om at fortælle mig hvorfor vi var der. Efter nogen tøven fortalte han mig at, han ville frelses og vie sit liv til Jesus igennem Evangelist.
Min mand var parat til at sælge huset og flytte til Gørløse.
Christian ville vide hvad jeg synes. Jeg var rystet, havde overhoved ikke set det komme, jeg var som i chok, forventede hver øjeblik at vågne fra en ond drøm. Jeg følte jeg ikke havde nogen indflydelse på beslutningen, den var taget at de 2.

Jeg følte det som et bagsholdt angreb. Havde de aftalt det bag min ryg? Forventede de bare at jeg fulgte med uden spørgsmål?
Troede ikke mine egne øre, de lød begge så sikre på at jeg ville følge med..

Christian og Karen holdt derefter en tale om hvor vigtig det var at man som ægtepar tog beslutningen sammen, beslutningen om frelse, et nyt liv og en ny begyndelse.

Jeg gik i forsvar med det samme og forsøgte forgæves i timevis at argumentere for det modsatte. Efter ca. 3 timers angreb på min levevis, mine værdier og interesser, blev det mig for meget, min mand havde besluttet sig om jeg ville være med eller ej. Vi tog hjem i tavshed. Hovedpinen hamrede i mit baghoved og tårerne trillede ned af mine kinder, hvad var det her for noget?.. Hvad skete der lige her?.. Jeg sov ikke meget den nat, Hvorfor havde jeg overset Christians nye indflydelse? Hvorfor havde min mand ikke fortalt mig om hvordan han havde det?  Hvorfor havde jeg ikke hans fortrolighed? Hvad havde jeg pludselig gjort galt?

Dagene derefter var som en tåge, kunne ikke forstå det og tænkte.. det her kommer han over, han må da kunne se hvor dumt det er. Men ak 3 dage senere, på mors dag, blev han voksendøbt i Gørløse af Christian Hedegaard. Min mand ville rigtig gerne have jeg deltog i dåben, for hans skyld. Jeg kunne ikke, ville ikke være vidne til at han valgte at følge Jesus hos Evangelist. At deltage ville være det samme som at godkende hans valg. 
Efter ceremonien blev han bedt om at aflevere den kæde med det vedhæng som han bar om halsen, til fordel for et kors fra Evangelist. Dette afslog han dog. Det var en gave fra hans forældre og jeg, og jeg anede et lille håb spire. Et håb om et han dog ikke endnu var så engageret som Christian gerne ville have, og en glæde over at hans gamle liv dog endnu betød noget for ham.

Min mand lovede at han altid ville bruge sin sunde fornuft, og hvis Christian stillede ublu krav om penge, skilsmisse eller flytning til Gørløse vil han sige fra.

Den tid der fulgte var det rene mareridt. Jeg forsøgte forgæves hver dag at få en forklaring og argumentere imod Christian, og min mand forsøgte at overtale mig til at sælge huset, flytte til Gørløse, flytte vores yngste datter i Musketerskolen og blive en del af Evangelist. Lederen af denne skole, Ingrid Wredstrøm og hendes mand solgte alt og flyttede til Gørløse for at blive en del af Evangelist.

Min mand forandrede sig radikalt, hverken børnene eller jeg kunne kende ham, det var som at bo med en fremmed, hvor var min bedste ven? min fortrolige, den mand jeg giftede mig med?
Han talte i fraser, når han kom til kort i en diskussion sagde han ”jeg er i en forvandlings proces, jeg elsker Jesus”
Jo større modstand jeg viste, jo mere ihærdig blev Christian. Han ringede flere gange om dagen, bare for at høre hvordan det gik med mig og for at argumentere imod det jeg sagde.

I den periode modtog min mand mange sms'er fra Christian Hedegaard. Nogle af dem viste han mig bl.a. kom der en sms fra Hedegaard hvor i der stod ” Kære broder, vind hende med dit nye jeg, det er meget naturligt at der er modstand de første 3 mdr., så gir hun sig, guds fred”… senere fulgte..” kære broder, hun er bestilt arbejde for modstanderen, vær stærk i troen, vi vil bede for hende, Guds fred ”

Det forværrede situationen betydeligt, han tvivlede nu på alt hvad jeg sagde og forsøgte flere gange at holde mig på panden. Jeg havde klar en fornemmelse af at han prøvede at uddrive de dæmoner Christian sagde jeg var besat af, blev rigtig vred og i særdeleshed bange.
Min mand tilbragte nu mere og mere tid sammen med Christian. 
Jeg blev mere og mere frustreret og bange, børnene var forvirrede og havde ikke den fjerneste ide om hvad der skete. Vi oplevede ham ligesom i trance. Utallige gange om dagen havde han hænderne i vejret og sagde ”jeg elsker Jesus”
Jeg havde ikke fortalt nogen om hvad der skete i vores lille familie, ikke en gang mine nærmeste. Jeg synes det var frygteligt pinligt, hvad ville de tænke. Jeg var stadig sikker på det her kun var en overgang eller at han måtte være i en eller anden form for 40 års krise. Jeg var sikker på at, den her krise skulle vi nok klare sammen. Men som tiden gik, måtte jeg sande at det ikke var muligt.

Hvor skulle jeg gå hen og få råd? Var jeg virkelig besat? begyndte at tvivle på om Christian måske havde ret !!  Jeg kontaktede min lokale præst, hun overbeviste mig om at jeg ikke var besat af djævelen og at min frustration og angst var helt naturlig. Jeg foreslog min mand at tage med ned til præsten for at tale om tingene.. Men nej.. Han sagde at folkekirkepræster ikke var rigtige kristne og dem kunne man ikke stole på.
Det var kun Lena Løbner fra Evangelist der duede i sådanne situationer.

Tilfældet ville at jeg igennem mit arbejde kom i kontakt med Marie og Holger Særkjær, et ældre ægtepar som kendte en del til Evangelist og deres metoder. De hjalp mig igennem en af de sværeste perioder i mit liv, de gav mig støtte og opmuntring, sendte mig bibel citater til argumentation imod Christian.  Her en stor tak til dem, for at de var der for mig og børnene og stadig er i kulissen når det bliver for svært eller tvivlen om jeg kunne have handlet anderledes melder sig.
Igennem dem fik jeg også kontakt til et andet ægtepar som havde gået på bibelskole i KBC. (Københavns bibeltræningscenter.) De var blevet undervist af Christian Hedegaard. De fortalte om de fatale følger det kunne have at slutte sig til Evangelist, om hvordan de selv var blevet besnæret og hvordan de til sidst var blevet klogere.

I august 2005 tog jeg i kontakt til Dialogcentret, Jens Linderot. Han vidste hvad jeg talte om og forstod uden problemer min angst og bekymringer.

Jeg begyndte at lede på nettet efter informationer om Evangelist. Jeg ville finde ud af så meget som muligt både for og imod og samtidig lede efter andre der var i samme situation som mig. Informationer om Evangelist var der masser af men ingen andre pårørende.. Dci, vidste der var nogle men de ville ikke stå frem. Hos Dci lagde jeg mit tlf. nr. så evt. andre pårørende kunne komme i kontakt med mig.
Dialogcentret havde haft mange samtaler med pårørende til Evangelister og de viste en forståelse og omsorg for mig og børnene som var helt utrolig.

Når tingene så værst ud og jeg var lige ved at give efter for presset og give op, lade stå til og følge min mand til Evangelist, bare så de kunne lade mig være i fred, var både Jens og Dialogcentret der altid til at støtte mig.

Sidst i August 2005, sagde min mand sit gode job op. Han havde lovet aldrig at sætte familiens økonomiske sikkerhed på spil men stod nu uden arbejde og skulle i stedet for gå på powerskolen under Evangelist.
Han sagde at, pengene til regninger og termin skulle vi nok få hvis vi havde tillid til Jesus.
Nu rablede det hele, ikke nok med at han brugte al sin tid hos Christian, nu havde vi også mistet en stor indtægt.
Christian ringede i tide og utide, indkaldte til pludselige møder og pålagde min mand opgaver som skulle løses prompte.
Efter utallige diskussioner og skænderier med mig og intense samtaler med Christian fik min mand tilbudt et job i Dromaco ejet af David Klit fra Evangelist (firmaet har nu skiftet navn til Zelot).
Nu kunne jeg jo ikke klage over mangel på indtægt og ubetalte regninger, så måtte jeg jo give mig.
Nu kunne jeg jo se at Jesus ville det bedste for vores familie, nu var der ingen grund til at være kritisk, nu kunne jeg jo godt følge min mand til Evangelist i Gørløse.

Efter blot en uge på powerskolen havde min mand forandret sig så meget at det hele blev for meget. Han havde på powerskolen lært at tale i tunger det begyndte han på hver gang jeg stillede spørgsmål til Christian. Han blev voldsom og aggressiv når jeg gentagne gange forsøgte at få en forklaring. En aften gik han rundt om vores hus for at drive dæmoner ud og en anden gang klistrede han et mærke bag på bilen med teksten ” Ja til Jesus.”
I september 2005, brød jeg sammen på vej til arbejde og måtte langtidssygemeldes, presset var blevet for stort.
Jeg fortalte ham at, jeg ville skilles hvis jeg ikke blev accepteret som den jeg var og for den kristne tro jeg havde…
Min mand søgte råd hos Christian Hedegaard. Han sagde ” Nå, vil hun nu skilles, ja så tag hende da på ordet”. 

Jeg var virkelig ulykkelig nu. Forstod simpelt hen ikke at en kristen mand som Christian ligefrem opfordrede til skilsmisse.

Nu var tingene virkelig sat på spidsen. Jeg følte jeg måtte gøre et sidste desperat forsøg på at få min mand til at vælge vores familie.
Jeg oplyste igen min mand om at, hvis han valgte at lytte til Christians Hedegaards råd og forlade os, ville jeg søge separation samt den fulde forældremyndighed over vores datter på 8 år.

 ”Så må du jo gøre det, sagde han, jeg vil ikke skilles.”

Han valgte derefter at flytte til Gørløse for at bo hos Evangelist.

På ubestemt tid, fik jeg at vide, indtil jeg kunne opføre mig ordentligt og rette mig ind til højre.

Min og børnenes verden brød fuldstændig samme. Vi var dybt ulykkelige, ingen af os kunne forstå hvad der skete og hvorfor, men sammen var vi sikre på at vi nok skulle klare denne krise, børnene og jeg kom hinanden meget nærmere i denne tid.
Nu var der ingen vej uden om . Jeg måtte til at fortælle min familie og venner om situationen. Alle var rystede og nogen mente endda (dengang.. ikke mere) at jeg overreagerede. De kunne simpelthen ikke forstå at det var MIN mand jeg snakkede om. Min mand der altid har været med i div. bestyrelser og endda stillede op til byrådet. De forstod ikke at han havde valgt Evangelist frem for sin familie.

I oktober 2005, fik vi så lavet en samværsresolution i amtet. Jeg havde samlet alt hvad jeg vidste om Evangelist og havde en del dokumenter som beviste min mands tilknytning til Evangelist. Jeg ønskede at vores datter stadig skulle have kontakt til sin far men jeg ønskede ikke at hun skulle påvirkes yderligere af Evangelist. Hun var i forvejen påvirket så meget så hun var overbevist om at Jesus havde forladt hende og djævlen var flyttet ind i stedet for.
Det resulterede i en afgørelse hvor min mand selvfølgelig fortsat skulle have samkvem med vores datter men han fik forbud mod at tage hende med til nogle arrangementer overhovedet hos Evangelist og andre Frikirker. Denne afgørelse ankede han til familiestyrelsen.
Min mand ankede afgørelsen med den begrundelse at han ville beskytte sin religionsfrihed og grundlovsret, med hjælp fra Christian Hedegaards advokat.
I den tid der fulgte, kom min mand ofte på besøg. Børnene var glade for at se ham og han deltog også i div. juleforberedelser. Det var tydeligt han savnede sin familie men tiltrækningen til Evangelist var større.

Hver gang han kom på besøg ringede hans mobil tlf. han gik altid udenfor for at snakke. Dagene inden jul fik han en stor opgave af Evangelist som ikke efterlod ham megen tid til at komme forbi med julegaver til børnene. Han nåede det dog umiddelbart inden vi tog på besøg hos hans forældre i julen. Han var også inviteret med men valgte at ignorerer invitationen.

Sidst i december 2005, gjorde min mand det sidste forsøg på at få mig overtalt til at gøre det han synes var bedst for vores familie, altså følge Evangelist, og han forsøgte meget bestemt at få mig til at melde mig til powerskolen til januar 2006.

På det tidspunkt var løbet kørt, jeg vidste nu efter 1 års tid at han aldrig ville vælge vores familie frem for Evangelist så denne gang var det nemt at stå fast. Jeg lod mig ikke overtale.

Min familie, og nære vennekreds var en helt fantastisk støtte for børnene og jeg, de var klar med praktisk hjælp og rådgivning døgnet rundt. De ringede flere gange om dagen bare for at høre om de kunne hjælpe eller hvordan vi havde det.
Her en stor tak til dem for deres store støtte, sammen med dem kom vi igennem den svære tid, jul og nytår, med hygge og tryghed.

I januar 2006 flyttede jeg med mine 2 børn til en lejlighed i den anden ende af byen, min mands ældste datter valgte at blive boende sammen med sin far, men er i dag flyttet hen til sin mor

Vi blev i marts 2006 separeret ved dom, min mand ville ikke skilles og derfor blev vi separeret af en dommer ved byretten. I byretten fik jeg den fulde forældremyndighed over vores datter, som min mand ankede til landsretten. I landsretten fik jeg heldigvis også tilkendt den fulde forældremyndighed. Det var en stor lettelse.
Bodelingen var en opslidende proces.
Det var meningen at min ex. mand skulle overtage huset men pludselig dukkede der mystiske gældsbreve op og en dag fik jeg et brev hvor i der stod jeg skulle betale morranter til Real kredit Danmark. Uden mit vidende og uden min underskrift havde min mand sammen med en ejendomsmægler fra EDC My House i Allerød opsagt vores fælles lån i Real Kredit Danmark. Da huset ikke var solgt og da lånet ikke blev indfriet fik jeg derfor en regning på morranter.
Jeg kontaktede EDC og ville have en kopi af alle dokumenterne men de vigtige dokumenterne var på mystisk vis forsvundet. Det viste sig at det var den samme mægler som tilfældigvis også både solgte og købte huse til og af Evangelist.

Evangelist havde på deres Sommer festival i år (2006) en stand, hvor der var nogle økonomiske rådgivere, hvor alle kunne få gratis råd og vejledning om deres privatøkonomi.
Tilfældigvis var det den selv samme EDC mægler fra My House i Allerød der var rådgiver på Evangelists sommer festival, som havde rådgivet min mand.

Vores bodeling blev afgjort i Fogedretten og jeg er i dag økonomisk uafhængig af min mand. 

En dag i foråret 2006 ringede Dci, de havde hørt fra endnu en pårørende som gerne ville tale med mig.
Ja, sådan mødte Kira og jeg hinanden. Gud ske tak og lov for det..  Det var bare helt fantastisk, her var en som lige præcis vidste hvordan jeg havde det, en som forstod uden at tvivle på om jeg overreagerede, en som selv havde Evangelist tæt inde på livet. Det var en befrielse at vide jeg ikke var alene.
Den støtte vi har kunnet give hinanden var og er stadig guld værd. Vi har grædt, raset og grinet sammen.

Senere er der kommei mange flere til. De fleste ønsker fortsat at være anonyme, men både Kira og jeg har løbende kontakt til dem på mail, pr. tlf. og personligt.
I løbet af foråret kom vi i kontakt med en journalist fra DR-Dokumentar, hun ville gerne lave et program om Evangelist set fra begge sider.. Det ville vi rigtig gerne, og nu venter vi spændt på resultatet til januar.

Status 2006.

Min mand nægter at han i dag har nogen forbindelse overhovedet med Evangelist, men kort før deres sommer festival vidste han mig en mail som han havde fået af Karen Hedegaard. Hun skrev at hun var skuffet over at han ikke overholdt den aftale de havde. Min mand skulle nemlig have været rådgiver sammen med den omtalte EDC mægler på Evangelists sommer festival.

Jeg ville gerne kunne skrive at det i dag er min ex mand men han har endnu ikke  underskrevet skilsmissepapirerne hvilket jeg står ganske uforstående overfor.

Jeg har for få dage siden fået afgørelsen fra familiestyrelsen. Afgørelsen er nu ændret til at han for tiden, må tage vores datter med til andre Frikirker dog stadig ikke Evangelist.

Den afgørelse bekymrer mig da jeg ved at nogle andre frikirker har forbindelse til Evangelist og dermed også fremgangsteologien. Om han vil anfægte familiestyrelsen afgørelse ved jeg pt. ikke, men jeg vil gøre alt for at beskytte min datter mod Evangelist og fremgangsteologiens påvirkning på hende.

 Evangelist har sat sine dybe spor i børnenes og mit liv.

Kærlig hilsen Janne.

(lagt på nettet december 2006)