Præster bør tage et ansvar

I Den Nye Dialog Nr. 110 2007 har Janne og jeg skrevet følgende artikel som opfølgning på DR-Dokumentaren "Gud i Gørløse"

DR-Dokumentaren "Gud i Gørløse" om Christian Hedegaard og hans gruppe Evangelist blev vist den 3.oktober 2007. I den stod vi "Evangelist-ramte", som står bag hjemmesiden www.kritisk.dk, for første gang frem for en større offentlighed. Dagen efter fulgte Aftenshowet på DR1 hvor endnu en "Evangelist-ramt" trådte frem. Det var Anne, som er datter af en af de øverste i Evangelist, Lena Løbner.

Siden disse indslag har vi på kritisk.dk modtaget knap 200 mails og beskeder i vores gæstebog. Både fra ind-og udland. Fra folk, vi slet ikke kender, fra nær og fjern. De fleste er kristne mennesker, der med hjertet forklarer os, at sådan er kristne ikke "normalt". Mange undskylder på de kristnes vegne den behandling, vi har fået af Evangelist/Christian Hedegaard, og ønsker os alt muligt godt.

Vi har fået mange skulderklap og gode ønsker og håb for os alle sammen. Det har været meget overvældende for os, og vi vil hermed sende en stor tak til jer alle. Vi bliver samtidig mere og mere rystede over at høre fra folk, som på den ene eller anden måde føler sig klemt. Folk, der føler sig splittede, trådt på, hånet og dæmoniseret. Familier, der er splittede, med pårørende i Evangelist, som ikke vil se deres pårørende udenfor. Familier udenfor, der er bange for at miste den sparsomme kontakt, de har formået at beholde til medlemmerne indenfor. Ægteskaber, der er brudt, psykisk syge, og mennesker der ganske enkelt har smidt Biblen ud. Mennesker, der efter deres møde med Evangelist tager afstand fra alt, hvad der har med kristendom at gøre.

Vi er selvfølgelig også - ikke spor overraskende - blevet angrebet på vores troværdighed. Christian Hedegaard skrev samme dag på sin Hedblog følgende udtalelse, "Lad Sandheden tale for sig selv", og offentliggjorde tre videoer under "Forandring", hvor tre unge fortæller om deres liv. Heller ikke spor overraskende, men selvfølgelig helt tilfældigt, er to af de personer vores pårørende. Christian Hedegaard får får dem på en meget manipulerende måde til at "udstille" sig selv og deres liv, før de gik ind i Evangelist. Familien udenfor bliver fremstillet som "dårlige" familier, hvorved Evangelist kan fremstå som frelsende engle.

Camilla Holstein skrev følgende udtalelse om Anne på Christian Hedegaards hjemmeside:

"...Det er vores opfattelse, at det samlede interview alene bunder i en teen-age piges opvækstproblemer og manglende evne til at tilpasse sig, hvilket også delvis kom frem ved interviewerens spørgsmål"

Evangelist eller hendes mor Lena Løbner har jo bestemt intet gjort forkert. Så nu fremstilles Anne med hendes mors accept som en lille forvirret teenager, der løber forvildet rundt ude i samfundet og ikke kan finde ud af at tilpasse sig.

I Ude og Hjemme (uge43) kan vi læse om Rikke på 17 år. Efter Rikke forlod Evangelist, vil hendes far ikke have forbindelse til hende. "Han er kun min jordiske far", har han fortalt hende, "min rigtige far er Gud".

Det er desværre ikke "kun" i Evangelist, at familie og eks-medlemmer er kommet i klemme både personligt og økonomisk.
"Gud i Gørløse" har også bevirket, at vi har fået breve og indlæg på vores debatforum fra folk, der er i klemme i andre menigheder rundt om i landet.

Det er forfærdeligt og meget skræmmende, at der ude i vores lille Danmark render frustrerede mennesker rundt, som ikke tør fortælle lederen af deres menighed, at de ikke har det godt. Det er ikke "kun" Evangelist, der sætter sit fodaftryk.

Heldigvis har alle inde på vores forum mulighed for at skrive fuldstændig anonymt om deres tanker, deres frustrationer og deres håblødhed og på den måde komme af med mange af deres undertrykte følelser. Vi forsøger at hjælpe og støtte hinanden alt det, vi kan, men ingen af os er teologer eller præster, og det hæmmer os en del i at hjælpe optimalt.

Hvor skal vi sende folk hen??

Vi ved godt, at Dialogcentret ikke er det mest vellidte navn ude blandt frikirkerne, men så længe Frikirkerne og præsterne ikke "tør" påtage sig et ansvar for alle os, der bliver klemt i det kirkelige miljø, ja, så priser vi os lykkelige for, at der overhovedet er noget, der hedder Dialogcentret.

Vi er blevet spurgt, om vi kan anbefale en kirke. Det er nok et af de sværeste spørgsmål, vi har fået.
Vi kan ikke ud fra vores viden om Frikirkerne og deres indbyrdes "holden hånden over hinanden" og "vi må ikke kritisere andre kristne" og "laden stå til" se, hvem vi skulle anbefale andet end Folkekirken.

Det er ikke, fordi vi er modstandere af Frikirker eller vil generalisere, men vi vil heller ikke sende folk i armene på andre, som vi på forhånd ved samarbejder med dem, de lige er "flygtet" fra.

Mon ikke vi trænger til en offentlig debat om, hvilke værdier vi som kristne gerne vil viderebringe til resten af samfundet?

Janne og Kira
Kritisk.dk
 

Janne og Kira
Kritisk.dk