Religionsfrihed

Grundloven

Danmark har en officiel kirke, nemlig folkekirken. Paragraf 4 i grundloven siger:
"Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten"
Før Danmarks første grundlov af 5. juni 1849 var kirken en statsinstitution, grundloven bevarer en del af dette element, men kirken er samtidig underlagt en del selvstyre. Det er således ikke alt der styres fra staten når vi taler om folkekirken. Nogle kritikere mener at man bør skille kirke og stat af for at man derved kan opnå reel religionsfrihed, forsvarene mener dog at der er religionsfrihed i Danmark men ikke religionslighed. Dette betyder at man har ret til selv at vælge sin
egentlige tro i Danmark, her er religionen ikke ens for alle. (1)

Paragraf 68 siger:
"Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen."
Dette betyder at man som borger ikke er forpligtet til at betale til eks. folkekirken hvis man ikke er troende indenfor dette felt. Altså hvis du er ateist er du ikke forpligtet til at betale for at en dansk folkekirkepræst kan få sin løn. Du vælger således selv til hvilken religiøs bevægelse du vil yde personligt bidrag til. (3)

Paragraf 71 stk. 1 siger:
"Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse."
Vi som borgere kan ikke på grund af vores religiøse overbevisning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Vi har vores personlige frihed til selv at vælge. Paragraf 71 stk. 2 siger at: Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Så en ”frihed” kan kun berøves fra dig hvis der er lovmæssigt belæg for det. Det kunne eks. være hvis du var så syg at du ikke selv kunne tage vare på dig selv. Dermed kan du miste din myndighed, og dermed også en del af din frihed.(4)

Menneskerettigheder

Man kan ikke når man taler om religionsfrihed komme uden om ordet menneskerettigheder. I 1992 nærmere betegnet den 29. april kom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til at gælde ved lov i Danmark. Konventionen supplerer grundlovens paragrafer fra paragraf 71-80, den erstatter således ikke disse paragraffer. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i Europarådets regi for at beskytte menneskerettigheder samt fundamentale frihedsrettigheder.
Det officielle navn er egentlig:
”Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder”.

Så hvis du som person f.eks. føler at den danske stat har overtrådt dine menneskelige samt frihedsmæssige rettigheder kan du faktisk få din sag for domstolen. Netop fordi konventionen gælder ved lov i Danmark. (5)

Konventionen har 5 afsnit, vi vil tage udgangspunkt i afsnit 1 da denne handler om de grundlæggende rettigheder samt friheder. Desuden vil vi kun tage fat i det der har relevans i forhold til vores religionsfrihed.

Artikel 5 giver ret til frihed, med lovlig arrestation eller forskellige specificerede former for tilbageholdelse som eneste undtagelse.

Altså betyder dette at man har sin frihed så længe man overholder de love der er. Hvis du begår et mord vil du naturligvis blive frihedsberøvet. Ordet frihed er mange ting. Sådan opfatter vi det. Det skal ses som et overordnet ord.

Artikel 9 giver ret til frihed for tanke, samvittighed og religion.

Dermed har du ret til at skifte religion, overbevisning m.m. hvis du vil. Du har ret til at følge den religion eller overbevisning du har. Du må tilbede, undervise, praktisere og overholde din religion eller overbevisning. Det eneste der begrænser dig i dette er hvad der er skrevet ved lov og hvad et demokratisk samfund finder nødvendigt. Du kan jo selvfølgelig ikke tage præstekjole på og gå ind i nærmeste kirke og prædike, det kræver jo en vis form for uddannelse.

Når man taler om religionsfrihed er man næsten også nødt til at tale om ytringsfrihed. Uden ytringsfriheden kan man jo egentlig ikke ytre sig om sin overbevisning. Hverken sine holdninger eller sine religiøse overbevisninger.

Artikel 10 giver ret til ytringsfrihed, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund". Retten omfatter frihed til at have sin egen mening, samt at kommunikere og modtage information og idéer.

Ja det siger jo egentlig sig selv, men det viser jo bare at du har ret til at have din egen mening og ytre dig om den. Nøjagtigt som vi på kritisk gør når det kommer til evangelist, og som de gør når det kommer til kritisk. Man kan så være enige eller uenige med hinanden. Men ytringsfriheden siger noget om at vi har ret til at ytre os så længe det ikke strider mod loven. (6 + 7)

Børn og unge kan naturligvis tro hvad de vil inde i deres hoved, men de har som sådan ingen egentlig religionsfrihed. Indtil det fyldte 15. år er det op til forældrene at vælge for barnet. Forældrene kan således bestemme om og hvor barnet skal konfirmeres samt døbes. Hvis forældrene er separeret/skilt og der ikke er delt forældremyndighed er det således forælderen med myndigheden der alene bestemmer. Når barnet så er fyldt 15 år kan forælderen ikke udmelde/indmelde barnet af/i folkekirken uden barnets samtykke. Barnet har herfra en medbestemmelsesret. Loven siger at en person der er fyldt 15 år tillige skal give sit samtykke. (8)

Når den barnet/den unge fylder 18 år er vedkommende juridisk voksen, herefter gælder den grundlovssikrede religionsfrihed. Denne siger som nævnt ovenover blandt andet: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Den unge kan således frit melde sig ud og ind i enhver lovlig religiøs bevægelse.

Såfremt barnets/den unges forældre har valgt at lade barnet døbe og konfirmere i folkekirken, mens dette ikke stemmer overens med den overbevisning barnet/den unge har, kan vedkommende få en udmeldelsesblanket hos den lokale sognepræst. (9)

FN’s børnekonvention

Børn har også visse rettigheder og disse skal man som forældre respektere. Forældrene har jo en del at skulle have sagt og de er de nærmeste til at påvirke børnene. Forældres religiøse overbevisning kan således ikke undgå at påvirke deres børn i en vis udstrækning. Men faktisk har børn selv lov til at have en anden opfattelse eller overbevisning end deres forældre.

Man har derfor i blandt verdens ledere besluttet at børn har visse rettigheder akkurat som vi voksne har. De er sammensat i FN’s Børnekonvention. Det er en konvention der i alt har 54 artikler. Den blev lavet den 20. november 1989. Vi vil her tage fat i et par af disse rettigheder.

Artikel  3 - Sikring af barnets interesser:
Beslutninger, der træffes, skal tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Staten skal have nogle regler, der beskytter barnet.

Man skal altså ikke tage beslutninger for barnet som ikke er gode for det. Man må så som forælder gøre op med sig selv om det er en god beslutning at fortælle barnet om onde ånder og dæmoner. Er det bedst for et barn at vokse op i en verden som er dæmoniseret? En verden hvor barnet måske vil føle sig meget anderledes? Bange måske? Man skulle nok lave nogle regler indenfor dette område.

Så når man taler om religion og forældrene som er barnets nærmeste måske påvirker barnet til at tro på noget bestemt skal man passe på.

Artikel  5 – Forældres ansvar:
Forældrene har ansvaret for, at barnet bliver opdraget. Staten skal respektere forældrenes ansvar og hjælpe, hvis det er nødvendigt.

Staten skal naturligvis ikke blande sig for meget i opdragelse. Men den skal holde øje med om opdragelsen sker i barnets interesse. Opdragelse er jo mange ting, men spørgsmålet er om det er i orden at opdrage barnet til en bestemt tro? Ja det er uanset hvilken tro. Nu er der jo som sagt lovgivet om at indtil barnet fylder 15 år er det forældrene der vælger for barnet, men derefter er det vigtigt at man finder ud af med sit barn hvad der er bedst for dem og respektere deres ønske.

Artikel 12 – Retten til at udtrykke meninger:
Barnet har ret til at have sin egen mening, og den skal respekteres.

Ethvert individ har sin egen mening og fortolkning af livet også børn. Helt fra små har de ideer til og om hvordan verden er. Som forælder er det vigtigt at man høre på sine børn og tager deres ord alvorligt. Hvis man ikke giver dem en vis form for frihedstænkning respekterer man så sine børns rettigheder?

Artikel 13 – Frihed til at udtrykke sig og til at få information:
Barnet har ret til at give udtryk for, hvad det mener. Og barnet har ret til at søge, modtage og videregive information.

Dette siger sig selv. En mening fra et barn er lige så vigtigt at høre på som en mening fra en forælder. Hvis man ikke lytter til denne mening kan man jo heller ikke komme i en god dialog med sine børn.

Artikel 14 – Retten til at vælge religion:
Barnet har ret til selv at bestemme, hvilken gud det vil tro på.

Hvis barnet synes den nordiske mytologi er mere spændende end bibelen har barnet altså ret til selv at bestemme om det er den ’religion’ barnet finder mest rigtig. Barnet har altså ifølge FN’s Børnekonvention ret til selv at vælge ’religion’. Det er jo egentlig meget interessant. I Danmark har man lovgivet om at barnets medbestemmelsesret først starter ved det fyldte 15. år.. Måske man skulle kigge lidt efter om dette ikke evt. skulle ændres lidt på lovgivningen, når det kommer til børn og deres religionsfrihed. (10)

Afsluttende bemærkning.

Vi håber at ovenstående har givet dig et lille indblik i hvad det egentlig vil sige at vi har religionsfrihed i Danmark. Vi har her sat lys på at vi som mennesker har visse rettigheder. Vi har rettighed til selv at vælge, selv at tænke og selv at ytre vores holdninger. Når det så er sagt ved vi nu at selvom vi har en holdning her på kritisk du måske er uenig i er det helt ok, for vi må hver især have vores overbevisning.

Men en vigtig ting er at selvom man måske er uenige i hvad andre siger, eller at man ikke finder en overbevisning rigtig skal man stadig respektere hinanden. Desværre er det bare tit sådan at evangelist ikke har respekteret os som pårørende for vores kære. Vores kritik er blevet viftet hen som værende en løgn og de har svært ved at møde os på midten og tale med åbne kort.

Med hensyn  til unge og deres rettigheder kan man sige, at eks. Anne klart har haft sin ret til selv at vælge da hun blev 15 år. Hun følte ikke, at Evangelist var en religion for hende og det skal man respektere.
Hvis denne regel gælder for folkekirken, må den jo også gælde for enhver anden religiøs bevægelse.
Unge på 15 har en ret til selvbestemmelse. Man siger jo at når en person er blevet konfirmeret er vedkommende på vej ind i de voksnes rækker, så på en måde kan man jo godt sige, at 15 år er en god alder.

Men set i lyset af, at FN’s Børnekonvention taler for, at børn har ret til selv at vælge sin Gud må man da tage denne regel op til revidering.

Måske vil det være en god ide at komme med en klarere lovgivning omkring børn og deres religionsfrihed.
Bør man ikke beskytte børnene bedre?
Det er jo ikke sikkert, at forældrenes overbevisning er den bedste for barnet! Yngre ”børn” er dog mere afhængige af deres forældre, så det drejer sig også om, at forældrene bliver bedre til at lytte til deres børn og respektere nogle af de valg de tager, selvom de er under 15 år.

Men vi har alle ret til, at tro på det vi vil.

Linette
Kritisk.dk