|
Magtmennesket i kirken.
(Den pæne psykopat)
Efter at have deltaget i Selskabet for Kristne Psykologers
konference den 3.februar 2007, vil jeg hermed beskrive, hvor vigtigt det er, at
vi alle er opmærksomme på, hvordan vi kan genkende magtmennesket, ”den pæne psykopat” i vores
omgivelser.
Jeg vil især koncentrere mig om magtmennesket i kirkeligt regi.
Specielt inden for kirkeligt regi bør vi være ekstra
opmærksomme på, om der er et magtmenneske til stede. Enhver præst eller
menighedsleder har magt, dermed ikke sagt, at alle, der har magt, er psykopater,
langt fra. Men vi bør og skal være MEGET opmærksomme på, om der er magtmennesker
i vores menigheder, der overskrider deres beføjelser.
Præsten eller den kirkelige leder har stor autoritet og
status som prædikant og kirkeligt overhoved. Hans opgaver er mange, bl.a. vil
han ofte yde sjælesorg til personer i krise. Han hører folks skriftemål og
bliver brugt som en fortrolig. På den måde vil han få et stort indblik i folks
svagheder og ømme punkter. Dette personlige kendskab til medlemmerne i
menigheden vil et magtmenneske kunne udnytte og bruge til egen vinding.
Irene Rønn Lind definerede psykopaten på følgende måde:
"Psykopaten har et grundlæggende og umætteligt behov for magt og kontrol, for
beundring og anerkendelse båret af manglende samvittighed".
Den pæne psykopats adfærd har ifølge Irene Rønn Lind
mange kendetegn:
- Selvcentreret.
- Umiddelbar behovstilfredsstillelse og dårlig impulskontrol.
- Fejlsøgning, nedbryde selvfølelse og påtvinge skyldfølelse.
- Manipulation
- Løgnagtighed
- Manglende empati
- Konfliktskabende
- Promiskuitet
- Forbrug af mennesker
- Magt og kontrol.
Irene Rønn Lind illustrerede psykopatens relationer til
andre på følgende måde:
Støtter Fjender
De ser ikke psykopatens fejl
Dem der er uenige og
´ tager afstand fra ham
Psykopaten
Status personer Resten
Mennesker med positioner
De mennesker i omgangskredsen
som psykopaten gerne vil som ikke betyder noget,
overtage, eller som han men som også påvirkes af
ham.
kan
opnå noget hos.
Et ”magtmenneske” har en helt speciel adfærd, som
kendetegner ham. Præsten har ligeledes nogle helt specielle opgaver, som er
pålagt ham.
Irene Rønn Lind gav alle på konferencen et billede af,
hvordan ”magtmennesket” så ud med en præsts opgaver.
|
Psykopatens adfærd: |
>< |
Præstens opgaver: |
|
Fokusering på og kumulering af andres fejl og svagheder.
Manipulation
Udnyttelse af andres svagheder.
Behov for beundring
Løgnagtighed
|
><
><
><
><
>< |
I sjælesorg får han indblik i svagheder og ømme punkter
Udlægning af Biblen
Samtale med folk i krise.
Status som prædikant og åndeligt overhoved.
Autoritet i prædiken og sjælesorg.
|
Forestil dig en præst, der har psykopatiske træk.
Kan du forestille dig, hvilke frygtelige magtmidler denne
person vil være i besiddelse af.
Præster har jo beføjelser til at kunne udtale sig om
menneskers åndelige dimension.
Forestil dig en person, der søger sjælesorg ved sådan et
magtmenneske. Hvordan denne person nu er totalt åben for manipulation. Ofret vil
være totalt underlagt magtmenneskets psykiske påvirkning.
I sit erhverv som præst kan magtmennesket virkelig spille
på folks frygt for ikke at blive frelst. Bibelen kan her bruges som et
magtmiddel og våben. Løsrevne bibelcitater vil magtmennesket nu kunne anvende
til at skræmme ofret til at opnå det han vil. Han kan få ofret til at sige og
gøre ting udelukkende til egen vinding. Hos præsten, hvor folk ellers skulle
kunne finde trøst og vejledning, vil ofret nu være udsat for direkte
magtmisbrug. Præsten kan komme med profetier som et ekstra ”tryk”, som ofret i
sin relation til Gud virkelig kan blive skræmt over.
Magtmennesket vil med Bibelen i hånden og løsrevne
fortolkede citater kunne stille visse betingelser til ofret, før denne kan blive
frelst.
Vi har i kirken nogle helt konkrete idealer så som:
- Næstekærlighed
- Ikke Bagtale
- Ikke Dømme
- Tilgivelse
På grund af idealet om tilgivelse, vil en præst med
psykopatiske træk igen og igen kunne ødelægge menigheder og medlemmerne af
menigheden.
Ofret tilgiver og tilgiver og fortæller ikke nogen, hvordan
han har det indvendigt. Hvis han skulle få mod til at sige magtmennesket imod,
vil denne straks vende det hele imod ofret selv. Magtmennesket har i sit erhverv
som præst med dette embedes autoritet nu mulighed for at nedbryde ofret, så
denne står tilbage med både skyldfølelse, skam, mindreværd og måske endda en
frygt for Guds vrede, hvis han ikke gør, hvad præsten siger. Ofret kan nu også
blive ramt i sin tro på Gud og vil være totalt åben for manipulation.
Alt sammen i Gud navn.
Der vil være nogle helt specielle spor i ”magtmenneskets /
den pæne psykopats” omgivelser
Spor i omgivelserne vil ofte være:
- Anspændt stemning. Man er bange for at blive dolket i
ryggen,
og man skal hele tiden vise succes i virksomheden/kirken og
endelig ikke
vise sine fejl.
- Splittelse (del og hersk). Latente konflikter i organisationer
flammes op.
- Uklare samarbejdsvanskeligheder.
- Gentagne konflikter.
- Hemmeligholdelsesatmosfære. Der kan sprede sig en stemning om,
at man ikke må
tale om psykopaten.
Symptomer hos ofrene, som viser sig meget forskelligt
fra person til person:
- Bange. Frygt for alt muligt forskelligt, da man hele
tiden er udsat
for anspændthed.
- Anspændthed og forsvarsposition. Man undskylder og bortforklarer.
- Følelse af: ”Jeg duer ikke”.
- Forvirring. Ved ikke, hvad man egentlig føler og mener.
- Udmattethed.
- Fylder hele ens tilværelse.
- Afmagt og mismod.
- Søvnproblemer
- Psykosomatiske symptomer som smerter blandt andet i hoved og
mave.
- Koncentrationsproblemer
- Modstridende følelser.
- Selvmordstanker.
- Posttraumatisk stresssyndrom.
Desværre er ofrene ofte tavse og søger sjældent hjælp, da
psykopaten er ekspert i at få placeret skylden for problemerne hos ofret selv.
Vi skal og bør alle være opmærksomme på, om disse helt specielle spor i vores
omgivelser er til stede, og om de personer, der er omkring os, lider af nogle af
disse symptomer. Det er en sund og naturlig reaktion på en psykopats påvirkning,
som ingen må sidde overhørig. De er et advarselstegn på, at der måske foregår
noget ”forkert”.
Hjælp til ofrene.
Når vi kommer i forbindelse med ofrene, skal vi først og
fremmest have klarlagt og synliggjort både eventuelle fysiske, men også de
psykiske overgreb, personen har været udsat for.
Det er utrolig vigtigt for ofret at få sat ord på sine
følelser, og at vedkommende selv bliver klar over, hvad han har været udsat for.
Mange vil have et kæmpe behov for professionel hjælp.
Ofret har brug for at få et tydeligt og klart indblik i, hvad magtmennesker gør
ved deres omgivelser, og hvorfor de gør det, så det på den måde bliver
tydeliggjort over for ofret selv, hvorfor han føler som han gør. Ofret har et
stort behov for at vide, at det ikke er ham, der er noget galt med, for at han
kan få opbygget et nyt syn på sig selv.
Mange, der tager mod til sig og går ud af sådan en
menighed, hvor den slags magtmennesker er ledere, vil have meget brug for
kærlige, omsorgsfulde personer i deres nærhed. Personer, der kan støtte og
vejlede, og ikke mindst bare være der for dem.
Det er et helt nyt liv, vedkommende skal finde, ikke bare
med sig selv, men også et nyt liv med Gud. Det kan være en særdeles svær proces
at komme igennem, og mange vil have store ar på sjælen i meget lang tid, måske
for altid.
At have en præst/leder i sin menighed med psykopatiske træk
er ifølge Irene Rønn Lind det samme som at udlevere en blankocheck til
psykopaten. Dette skyldes de kristne idealer om næstekærlighed, ingen
bagtalelse, ingen fordømmelse, men masser af tilgivelse. Magtmennesket - den
pæne psykopat, har derfor alle muligheder for at få et godt, solidt fodfæste i
kirkeligt regi.
Konferencen sluttede med en debat, hvor flere pointerede,
at vi i kirkeligt regi har en uheldig autoritetsopfattelse af vores præster. Vi
tør ikke stille kritiske spørgsmål og tager oftest præstens ord for sandfærdige
uden at tage personlig stilling til det, de siger og gør.
Vi må jo ikke dømme og ikke tale negativt, men i farten
glemmer vi, at vi godt må advare.
Måske burde det være sådan, at jo mere magt et menneske har
over andre, jo flere og jo større krav bør og skal vi derfor stille.
Kira Friborg
Kritisk.dk.
|